Om Amager Sanitetsservice

I efteråret 2009 fusionerede Amager Sanitetsservice og Tonny Jensen VVS A/S, 2 velrenommerede virksomheder, til én virksomhed.

Begge virksomheder har eksisteret på Amager i over 30 år, og tilbyder samme service og kvalitet i udførsel af arbejde som de altid har gjort.
For vores kunder betyder det at ligemeget hvilken vvs-opgave der skal løses, så har vi alle faglige kompetencer samlet under ét tag.

Vi beskæftiger os med alt indenfor varme, alternativ energi, badeværelser og bryggers i totalentreprise, ejendoms- og erhvervsservice, kloak- og gravearbejde, tagarbejde samt større og mindre serviceopgaver. 

Virksomheden beskæftiger ca. 35 dygtige og motiverede medarbejdere. Montørerne deltager løbende i kurser og efteruddannelse, således at vi kan yde den bedste rådgivning og service, herunder miljørigtig udførelse af alle opgaver. Vi er specialiseret i kloak, VVS, bad, tag og blikkenslagerarbejde af høj kvalitet og tilbyder døgnservice for vore faste kunder.

For at opnå den bedste løsning og et godt samarbejde er dialog, samarbejde, kvalitet og tryghed essentiel for os.

På Kirstinehøj 43 ligger vores store showroom og Bedre Bad studio med udstillinger af badeværelser, armaturer, brusesystemer samt et mindre udvalg af fliser. På samme adresse har vi en stor energi udstilling, der viser komplette varmeløsninger som gasinstallationer, fjernvarmeløsninger, radiatorer, solvarme og gulvvarmesystemer. 

Under navnet Bedre Bad er vi en del af landets største samarbejde mellem VVS-installatører. Det er et netværk af kompetente fagfolk, der udfører badeværelser og bryggers i totalløsning. Vi er desuden tilsluttet VVS garantiordningen "dansk vvs" – den er din garanti!

I butikken på Amagerbrogade føres alt i VVS-artikler og reservedele, og vore VVS eksperter giver en grundig vejledning.